Irritabel tyktarm

Irritabel tyktarm

Irritabel tyktarm er en sygdom / tilstand med oppustet mave, smerter og ændret afføringsmønster med vekslen mellem diarre og forstoppelse. Irriteret tyktarm kaldes også Irritable Bowel Syndrome (IBS).

Årsagen til irritabel tyktarm kendes ikke med sikkerhed. Men man antager, at tilstanden medfører en øget følsomhed i tarmen for ydre påvirkninger eller komponenter i fødevarer.

Da årsagen til irritabel tyktarm ikke kendes, findes der heller ingen behandling, der kan helbrede sygdommen. Men, hvis du er en af de cirka 15 % af den danske befolkning, der lider af irritabel tyktarm, kan du afhjælpe symptomerne ved at ændre din livsstil i forhold til mad og motion.

Low FODMAP Diet

Undersøgelser viser, at 50-70 % af patienterne med irritabel tarm, særligt ved luft og oppustethed, får det bedre med diæten "Low FODMAP diet". Diæten kan også anvendes ved vekslende afføringsmønster.

FODMAPs er kulhydrater, og diæten går ud på at begrænse eller helt undgå en gruppe af kulhydrater, de såkaldte FODMAPs (Fermenterbare Oligo-,Di-, Monosakkarider og Polyoler), da disse har vist sig at være særligt generende for en irritabel tarm. Diæten indeholder derfor ingen mælkeprodukter, ingen hvede, byg og rug og begrænsede mængder frugt og grøntsager.

Kød, fjerkræ, fisk, fedtstoffer og æg indeholder ingen FODMAPs, og er derfor ikke begrænsede.

Hvis problemet overvejende er forstoppelse, kan det hjælpe, hvis mængden af fibre i maden øges. Dette skyldes, at fibre binder væske, så afføringen bliver mere blød, tarmbevægelserne stimuleres, og afføringen passerer hurtigere.

Motion

Motion gavner generelt velværet og kan mindske spændinger i kroppen. Luft slipper formentlig også lettere ud fra tarmen ved motion. Så daglig motion anbefales.

Kontakt mig og få dit eget personlige forløb